Coco Hotel åbnede i 2020 som et nyt bæredygtigt boutiquehotel i hjertet af Vesterbro. Hotellet er indrettet med en blanding af fransk finesse og nordisk kuratering, med moderne og klassiske kontraster som på samme tid får hotellet til at fremstå tidløst, unikt og indbydende.
Coco Hotel tilbyder 89 nyrenoverede værelser i en karakteristisk og charmerende københavnerbygning, som omringer den grønne gårdhave i midten af hotellet. Værelserne er personligt indrettet, med et ønske om at give dig den største komfort om end du er på forretningsrejse, eller rejser for at opleve København.
Coco Hotel er ejet af Copenhagen Food Collective
Coco Hotel ejes af den danske restaurantgruppe Copenhagen Food Collective (Cofoco), og er det første hotel gruppen åbner. Cofoco ejer 16 anerkendte restauranter i København, alle med unikke koncepter og køkkener, og tilbyder mad af høj kvalitet med inspiration fra hele verden, til overkommelige priser.
Siden 2018 har Cofoco været selvforsynende med bæredygtig energi produceret af vores egen solcellepark i Nees i Nordjylland. Coco Hotel er også dækket af bæredygtig energi fra solcelleparken.
Hvis du er interesseret i at læse mere om Cofoco og besøge Cofoco's restauranter, kan du se mere her.
NYHED! Coco har for nyligt fået et søster hotel i det centrale København. Se mere om Bella Grande her:
Find Coco Hotel
Coco Hotel ligger centralt på Vesterbro, kun få 100 meter fra Københavns Hovedbanegård. Hvis du ankommer fra Københavns Lufthavn, kan du tage bus, tog eller metro til København H, gå til Vesterbrogade og finde nummer 41.