Vi tror på en bæredygtig fremtid

På Coco arbejder vi med bæredygtighed i fokus. Dette gælder fra mindre tiltag som at implementere vand - og energibesparende processer samt udelukkende at bruge sengetøj og linned, til større projekter som at være dækket af grøn energi og at donere en del af vores overskud til andre bæredygtige tiltag.

Solenergi

Vi er ejet af Copenhagen Food Collective (Cofoco), et københavnsk restaurant - og hotelkollektiv. I 2017 etablerede Cofoco i Nordvestjylland en 6 hektar stor solcellepark, altså et areal tilsvarende ni fodboldbaner. Solpanelerne genererer hvert år mere energi end Coco Hotel og Cofocos 20 restauranter bruger tilsammen.

For mere information omkring Cofocos solcellepark, klik her.

Vi har doneret til Eden Reforestation Projects

Fra 2022-2025 har vi doneret en del af vores overskud til Eden Reforestation Projects holistiske landskabsgenopretningsinitiativer i Lamu County, Kenya. Vores donation har støttet genopretningen og beskyttelsen af mangrove- og kystnære indlandsskove, til gavn for klimaet, miljøet og lokalsamfundene.
Som sidegevinst har dette arbejde forbedret de lokale arbejderes adgang til sundhedsydelser, uddannelse og fødevaresikkerhed gennem indkomst- og mikrosundhedsforsikring. Hvis du vil vide mere om Eden Reforestation Projects, kan du blive klogere på deres hjemmeside her.

Vi foretrækker bæredygtig transport

Imens du bor på Coco, opfordrer vi dig til at udforske byen på cykel, som du kan leje på hotellet (ikke tilgængeligt januar-februar). Har du brug for at blive transporteret i bil, kan vi sørge for at du bliver hentet i elbil af vores samarbejdspartner.

Green Key

På Coco Hotel følger vi internationale standarder for bæredygtig hoteldrift. Derfor er vi selvfølgelig også en del af Green Key, hvor vi blandt andet har udarbejdet en miljøpolitik for hotellet. Scroll ned for at se vores miljøpolitik.

Coco Hotel Miljøpolitik

Coco Hotel vil, som en ansvarsbevidst virksomhed, beskytte miljøet og naturen i forbindelse med stedets aktiviteter. Hotellet vil have fokus på bæredygtighed med inspiration fra Cofocos eksisterende fokus på bæredygtighed. Det betyder at vi:

  • Sparer på naturens ressourcer og tilstræber at vores virksomhed belaster miljøet mindst muligt.
  • Afsøger løbende ny viden og teknologi, som sikrer øget miljøbeskyttelse.
  • Iværksætter initiativer og bruger produkter, der sparer på energi og vand
  • Informerer medarbejderne om, hvordan de passer på miljøet.
  • Sikrer en høj grad af genanvendelse og minimering af spild.
  • Tilskynder at vores leverandører miljømæssigt lever op til vores niveau.
  • Følger til enhver tid Green Keys kriterier, følger op på Green Keys henvendelser og arbejder aktivt med ordningens anbefalinger.

For mere information omkring Green Key, klik her.