Når du booker dit ophold direkte hos os, bliver du en Ven af Coco. Det betyder, at vi tager os ekstra godt af dig, imens du bor hos os.

Coco Hotel er ejet af Copenhagen Food Collective, et københavnsk restaurantkollektiv bestående af 16 individuelle restauranter. Som vores ven får du ekstra god behandling, når du besøger restauranterne, samt en vennepris med 20% rabat for op til otte gæster på hele regningen. Restauranterne er populære og ofte booket flere uger i forvejen, men som Ven af Coco kommer du forrest i køen til et ledigt bord.

Som Ven af Coco bidrager du også til vores kamp mod klimaforandringer. For hver nat, du booker direkte via vores hjemmeside, planter vi et træ i Kenya gennem vores partner Eden Reforestation Projects. Læs mere om dette og vores øvrige bæredygtige initiativer her.